Om skoledans.dk

Velkommen til skoledans.dk, mit navn er Fritz Wehner, jeg har grundlagt Love2dance danseskolerne og er så glad for nu at kunne præsentere skoledans.dk for jer.

Skoledans.dk er en sammenslutning af frivillige danselærerkræfter som gerne vil udbrede dans og især danseglæde på og i folkeskolen.

Formatet blev til ved at vi startede med fællesdanse som fungerede som afslutende fællesdanse i opvisningsregi på de danseskoler hvor vi hver især som lærerkræfter har fungeret og stadig fungerer.

De ældste af os har lavet fællesdansene gennem de sidste + 30 år. At kunne skabe fællesdanse på tværs af årgange er noget vi elsker og derfor synes vi at det var noget vi gerne ville dele ud af.

Vi startede I det små og begyndte at lave de her fællesdanse til folke og privatskoler i forskellige sammenhænge. En fællesdans blev f.eks. brugt i forbindelse med skolestart intro og for de nye elever og forældre, hvor de “gamle” elever opviste for de nye. Sommerfester. Et jubilæum for en skoleleder. Idrætsdage. Ja, kun fantasien sætter grænserne.

Løbende blev vi opfordret af lærere, når vi var ude og lave de her fællesdanse, at det var noget vi skulle gøre noget mere ud af.

Vi besluttede os derfor at ved siden af vores andre aktiviteter, danseforløb for klasser, undervisning af idræts lærere i hvordan man opbygger danse, idrætsdage, ville vi hvert år lave en GRATIS fællesdans som idrætslærere / skolen frit kunne finde inspiration i.

Det har vi så gjort i nogle år nu og responsen har været fantastisk.

Tak til alle jer som finder glæde i vores danse og er med til at sprede danseglæden.

Fællesdansen for skoleåret 2022/23 kan du se og lære ved at

KLIKKE HER.

Trin og koreografi kan I benytte helt gratis i jeres undervisning på skolen. Eneste krav er, at hvis noget bliver lagt op, sendt ud intra eller lign. vil vi krediteres som skoledans.dk eller med et #skoledansdk

Hvis man ønsker at benytte vores faglige kunnen til at tage ud på jeres skole, og ikke bare benytte ovenstående gratis, gør vi meget gerne det også. Vi tilbyder ALLE stilarter og på alle niveauer i samarbejde med de bedste danselærerkræfter. Vi er + 30 danselærere internt og vores netværk også eksternt går gennem kvalitet og faglighed i hele Danmark.

Dansehilsener

Fritz & team Skoledans